Foli Media og Parkteatret
Midt i Frederikssund ligger en sand kulturel perle, Parkteatret. Det tidligere Park Bio rummer så meget historie, at man næsten kan blive blæst helt bagover. Folkene bag Parkteatret har masser af visioner og spændende ideer for stedet, som i øjeblikket gennemgår en større renovering.
Foli Media og Parkteatret har indgået et samarbejde, hvor vi skal hjælpe med at få realiseret disse mange ideer og visioner til nogle helt konkrete tiltag, der skal være med til at skabe en kulturbastion i Frederikssund til glæde for borgere, skuespillere og andre med interesse for lokalkultur.
Opgaven involverer en fantastisk blanding af kommunikation, branding, konceptudvikling og helt basal markedsføring – med andre ord, lige vores boldgade.